Lager Højesteret - Lejerfyn - Lejerforening Fyn

Foreningen af fynske lejere

Lejerforening fyn

Gå til indhold
Tvister afgjort > Hovedlager
HØJESTERET OM LEJEFORHØJELSE I UOPSIGELIGT LEJEMÅL
Sagen angik, om udlejer havde krav på lejeforhøjelse for individuelle arbejder udført i A’s lejlighed som led i byfornyelse. Lejekontrakten indeholdt et vilkår om, at lejemålet var uopsigeligt fra udlejers side, så længe A beboede lejligheden.
Højesteret udtalte, at det følger af almindelige obligationsretlige principper, at den ene part i et retsforhold, hvor der er aftalt uopsigelighed, ikke ensidigt kan ændre de aftalte vilkår til skade for den anden part, medmindre der i lovgivningen er hjemmel hertil, eller der i aftalen er taget forbehold herom. Den foreliggende aftale om uopsigelighed fra udlejers side indebar således, at udlejer var afskåret fra at kræve lejeforhøjelse, så længe uopsigeligheden gjaldt, medmindre der i lovgivningen var hjemmel til forhøjelsen, eller der i aftalen var taget forbehold herfor.     
Højesteret udtalte, at lejelovens § 58 om lejeforhøjelse som følge af forbedringsarbejder, som udlejer havde henvist til, ikke indeholder fornøden hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at aftalt uopsigelighed indebærer, at udlejer ikke kan kræve lejeforhøjelse. Udlejeren kunne derfor alene kræve lejeforhøjelse for arbejderne i lejemålet, hvis der i aftalen var taget forbehold herom. Efter en samlet vurdering af lejekontraktens individuelle del og de almindelige bestemmelser tiltrådte Højesteret, at der ikke ved lejeaftalen var taget et tilstrækkeligt forbehold for forhøjelse af lejen som følge af forbedringsarbejder. Udlejeren havde herefter ikke krav på lejeforhøjelse som følge af de individuelle arbejder.
Kilde: Højesteret sag 217/18 dom afsagt 01.07.2019
03-07-2019
ANMODNING OM FORNYET SYN OG SKØN IMØDEKOMMET VEDRØRENDE TILBUDSPLIGTEN I LEJELOVEN
Afgørelsesdato: 23-04-2019
Resumé:
Anmodning om fornyet syn og skøn i forbindelse med opfyldelse af tilbudspligten i lejeloven imødekommet
En udlejningsejendom var underlagt reglerne om tilbudspligt, og skulle derfor tilbydes lejerne til overdragelse på andelsbasis, inden ejendommen blev overdraget til anden side. Efter syn og skøn var blevet gennemført efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse til afgørelse af, om købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarede til ejendommens værdi i handel og vandel som udlejningsejendom, havde udlejer anmodet om fornyet syn og skøn under henvisning til bl.a., at skønsmanden havde anvendt en anden metode end den, der fulgte af den almindeligt gældende branchenorm. Lejerne havde bl.a. gjort gældende, at der ikke kunne gennemføres fornyet syn og skøn, når syn og skøn havde været gennemført til opfyldelse af lejelovens regler om tilbudspligt.
Højesteret udtalte, at der efter retsplejelovens regler bl.a. kan tillades fornyet syn og skøn ved andre skønsmænd, hvis det kan sandsynliggøres over for retten, at den første skønsmands konklusioner kan være udslag af en faglig tilgang til spørgsmålene, som ikke er enerådende inden for det pågældende fag, og at bestemmelsen også finder anvendelse, når syn og skøn er gennemført til opfyldelse af lejelovens regler om tilbudspligt.
Efter en samlet vurdering af sagen, herunder sagens værdi og skønstemaets karakter, fandt Højesteret, at der var grundlag for at imødekomme anmodningen om fornyet syn og skøn.
Kilde: 23.04.2019 Højesteret
28-04-2019
Tilbage til indhold