Råd og Regler
Skatte- og afgiftsforhøjelse
Skatte- og afgiftsforhøjelsen er den eneste lejeforhøjelse, som kan kræves med tilbagevirkende kraft.
Stiger taksterne for ejendommens ejendomsskatter og afgifter, kan udlejeren varsle en lejeforhøjelse. Forhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel, men kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.
Varsles forhøjelsen i maj, kan forhøjelsen kræves d. 1/9 for september og de foregående 8 måneder. Obs: Reguleres din leje efter nettoprisindekset, kræver det, at der i kontrakten er taget forbehold for, at der også kan kræves forhøjelse efter skatter og afgifter.
Det er kun takststigninger, der kan medtages denne type varsling. Hvis der er tale om forbrugsstigninger, kan der ikke varsles skatte- og afgiftsforhøjelser.
Hvis man ikke kan anerkende forhøjelsen, kan man sende en skriftlig og specificeret indsigelse inden for seks uger fra modtagelsen af varslingen.