Gå til indhold

Fraflytningskrav - Lejerfyn - Lejerforening Fyn

Spring menu

Lejerforening Fyn

Råd og Regler
AFTALE OM FRAFLYTNINGSKRAV - TÆNK DIG OM - LAD DIG IKKE PRESSE

På et flyttesyn kan der som udgangspunkt gyldigt indgås aftaler, hvorefter lejer erkender at være ansvarlig for udførelsen af bestemte arbejder, eller påtage sig at betale et bestemt beløb til dækning af istandsættelsesomkostningerne. Sådanne aftaler kan være indgået ved, at lejeren underskriver en fortrykt erklæring herom i selve fraflytningsrapporten.

Der er udformet mange typer fraflytningrapporter
  • En fraflytningsrapport kan have to underskriftfelter - et for modtagelse af rapporten og et for indgået aftale.
  • En fraflytningsrapport kan have et underskrift felt - for både modtagelse af rapporten og en indgået aftale.
  • En fraflytningsrapport kan have et underskrift felt - alene for modtagelsen af rapporten.

Er du usikker, så lad vær med at underskrive synsrapportens fortrykte felter eller et håndskrevet papir udfærdiget af udlejer. Udlejer vil her efter fremsende en kopi af rapporten til dig efter reglerne i lov om leje.

Er du medlem af Lejerforening Fyn, og overvejer at opsige dit lejemål, så kontakt kontoret. Vi kan rådgive dig vedrørende opsigelse af dit lejemål og den efterfølgende fraflytning.

Spring menu
Copyright 2010 Lejerforening Fyn
Logo for Lejerforening Fyn
Tilbage til indhold